Vi har bestemt at vores nye køkken skal have glatte låger i hvidpigmenteret eg. Jeg har set flere steder, at man er begyndt at lave alle lågerne i køkkenet med vandret åre- tegning, også højskabslågerne. Det synes jeg er rigtig flot og nytænkende.

Når lågerne har vandret finer, synes jeg jo også at de synlige frisider skulle have vandret finer. Men der er vi tilsyneladende stødt panden mod muren. Jeg har spurgt flere køkkenmærker, som alle samstemmende siger, at det ikke kan lade sig gøre. Kan det virkelig være rigtigt, at jeg er den eneste, der synes at det kunne være en gennemført løsning?