Dårlige erfaringer med Epoq køkkener.

Vi har lige fået leveret et Epoq køkken fra El-giganten i Gentofte. Det er model Facett i lys grå.

Vi har haft en erfaren møbelsnedker/tømrer som har sat mere end 100 køkkener op, til at stå for opsætningen af køkkenet.

Vores problemerne startede med et højskab til køleskab, hvor der skulle monteres et overskab indeni for at passe til lofthøjden. Det var den løsning som vi havde fået lavet hos Epoq-sælgeren i butikken.
Man havde dog leveret overskabet i samme bredde som højskabet, hvorved monteringen i højskabet blev umuliggjort, da begge er 60 cm.! Vi fik efterflg. den besked at vi bare kunne save af højskabet og så montere overskabet overover!!
Vores snedker måtte så finde på en løsning med at montere en hylde i stedet.

Andet problem var at den bordplade der var blevet leveret var skæv og med små hakker i den ene kant. Samtidig havde man fra Epoqs leverandør af bordplader, glemt at lave udfræsning til monteringsbeslagene!! Godt at man har en snedker til opsætning og ikke selv skulle stå for det, for det måtte han så også lige gøre!!!

Tredje problem var at snedkeren ringede og ikke kunne få plads til sokkelskuffen uanset hvordan han vendte og drejede det.
Efter at have kontaktet en af Epoqs køkkenfolk, fik vi af vide at
de godt var klar over at der var problemer med at få plads til sokkelskuffer efter at de havde ændret på modellen. Fedt at man så sælger dem alligevel!!
Løsningen blev at montere et par løse ben i spænd således at man kunne tilpasse til skuffebredden. Den vil så ikke sidde centralt, men det vil nok ikke kunne ses pga. soklen.

fjerde problem er at den løsning med et hjørneskab og vaskeskab ikke passer sammen. Efter opsætning af alle over- og underskabe, viser det sig at der vil være et synligt hvidt træstykke i melamin hvor der tilmed er synlige skruer. Ikke lige noget der matcher de andre gråmalede træsider og låger.

Iflg. sælgeren er det noget som man bare må acceptere!!! Helt uacceptabelt og amatøragtigt.

Som jeg ser det, har Epoq slet ikke de rigtige løsninger og muligheder for at tilpasse deres køkkener til folks ønsker og mål, så det bliver fyldt med grimme hovsa-løsninger. Utrolig ærgeligt når man har investeret mange tusinde kroner til nyt køkken.

Epoq ER billigere end de fleste andre køkkener, MEN havde vi vidst det, ville vi hellere end gerne betalt mere for ordentlig rådgivning og ikke mindst kvalitet.

Man får hvad man betaler for, men her er det DYRT købt!

Håber det kan hjælpe andre til lige at tænke sig om.